Besøg også FDB
 

Lækre sommer-smoothies!

Smoothie er en vidunderlig drik og mulighederne for sammensætning er uendelige. Find inspiration til lækre forfriskninger på denne side.

Uden sukker eller mejeri:
Lav dine Smoothies med og uden mejeriprodukter og med alverdens frugt og bær typer.

Det samme gælder med og uden sødt: rørsukker, flormelis, honning og sirup.

Ønsker du ikke at bruge sukker i sin smoothie, så er en jordbærsmoothie blendet med 5-6 dadler en god og sund måde at søde sin smoothie på.

Blend 500 g jordbær med 2 dl appelsinsaft, 1 banan skåret i mindre stykker, 2 dl soyamælk eller almindelig mælk, 5-6 dadler, 6 isterninger.

Servér smoothie som en sund eftermiddags-drik.

 

divider

Mango-ananas:
Blend 1 moden mango skåret i mindre stykker med ½ ananas skåret i tern, saften af ½ lime, 1 spsk rørsukker, 8 isterninger og 4 dl soyamælk.

Hæld din mango-ananas smoothie til 4 små glas og servér med det samme. 

divider   

Smoothie med kaffe:
Prøv denne smoothie latte med krydderier. Skæl en banan og kom den i en blender sammen med 8 isterninger, 2 dl stærk kold kaffe, 1 knsp stødt kardemomme, ½ tsk stødt kanel, 3 spsk akaciehonning og 3 dl mælk.

Blend til jævn konsistens er opnået og hæld din smoothie på glas og servér med det samme. 

divider
 

Sommerdessert:
At drikke en smoothies er skønt og forfriskende.  Smoothies kan også servéres som en herlig og nem sommerdessert. Blend fx 400 g hindbær med ½ l vaniljeis, 2 spsk akaciehonning, 3 dl mælk.

Hæld hindbærsmoothien i glas og pynte med friske hindbær, jordbær og lidt mynte og servér med det samme.

divider


Moden frugt:
Husk altid at bruge moden frugt til dine smoothies, det smager ganske enkelt bedst. Skræl en moden mango og skær mango i grove tern, skræl og snit bananen, halvér passionsfrugten og skrab kød og kerner ud med en ske. Blend mango, banan og passionsfrugt med 10 isterninger og saften fra 2 appelsiner.

Hæld mango-passionsfrugt smoothien på glas og servér med det samme.

 

Smoothies
 

Smoothie med jordbær, banan og chokoladeknas
 

Smoothies med banan, hindbær og jordbær
 

Vanilje-smoothie med mango, banan, og lime
 

Smoothie med jordbær og ananas
 

Smoothie med kiwi og banan
 

Jordbærsmoothie med appelsin og ingefær
 

Blåbærsmoothie og caffé latte smoothie
 

Skovbær-smoothie med kokos
 

Smoothie med mango og æble
 
spacer spacer spacer spacer spacer